Hej Bloggens læsere!
For et halvt års tid siden slog min daværende kæreste og jeg op, med begrundelsen at kærligheden ikke var der længere... men hvad kan man også forvente af to 15 årige?
Efter et par måneder fik han en ny kæreste, det holdte dog kun en månedstid, han sagde til mig at deres forhold sluttede fordi at han havde indset at han stadig elskede mig.. På det tidspunkt var jeg kommet videre, fundet ud af hvilken stor idiot han egentlig havde været over for mig, han havde løjet overfor mig, jeg syntes at detvar direkte pinligt at jeg på den måde bare havde ladt ham gøre det mod mig, at jeg bare havde tilgivet ham, for det fortjente han ikke dengang...
I flere måneder blev han ved med at skrive undskyld, blev ved med at skrive at han elskede mig, at han havde fundet ud af hvad "ægte" kærlighed var, at han aldrig havde prøvet det før(ikke engang da vi var kærester) Ha...
Jeg havde ikke den slags følelser for ham, eller jeg lukkede dem i hvert fald ude... jeg VILLE ikke elske ham, han fortjente ikke min kærlighed, det gjorde han bare ikke...
Han blev ved med at sige undskyld, jeg begyndte at tilgive ham, han havde ændret sig, han forstod mig, respekterede mig, kendte mig bedre end nogen anden.. men jeg elskede ham ikke, jeg bar stadig nag over hvordan han havde været mod mig...
For en uge siden sagde jeg til ham at vi ikke skulle være mere end venner, han accepterede det.
Nu sidder jeg så her og har fundet ud af at jeg elsker ham, men han vil ikke starte et forhold mens han er på efterskole, så nu er det mig der skal lære at komme videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar